HC And er udviklet til børn i alderen 3-7 år og har til formål at forberede og mindske utrygheden hos børn, som erkender og lærer ved konkrete handlinger, information og hvor mange hospitalsbegreber derfor virker abstrakte.

På startlinket kan du og dit barn finde information om undersøgelser, behandlinger og diagnoser samt indlæggelse i HC Ands hospitalsverden. Informationen er udviklet som små animerede tegnefilm, der afspejler virkeligheden i børnehøjde og appellerer til børnene gennem leg med computeren.

Nogle af filmene afsluttes med spørgsmål og kan være en hjælp for dig, til at vende situationen til en dialog og sikre emner er forstået. Der kan printes tegninger ud, som dit barn kan farvelægge.

Du kan også bruge HC And verdenen som en del af efterbehandlingen, når I er kommet hjem og dit barn har behov for at bearbejde sine oplevelser, igen og igen.

HC And storyboards er udviklet i tværfagligt samarbejde mellem projektgruppen 10:30 og afdelingerne på OUH. Indholdet er godkendt af afdelingerne og afdelingsledelsen på Børneafdeling H.

Idé og produktion:
10:30 Visuel Kommunikation

Speak:
Maja Sode Bach-Lauritsen
Peter Sode Bach-Lauritsen
Thomas Sode

H.C. Andersen Børnehospital | Kløvervænget 23C | Indgang 60 | 5000 Odense C | Email: info@hcand.dk | Tlf: 65 41 20 80